De 21 gram
Sjælens potentiale – de 21 gram.
Hvis du har fulgt lidt med i min rejse ind i den alternative – spirituelle – åndelige verden, så ved du at den dør blev åbnet da min bror døde nytårsaften 1988-89. Når vi er klar til at åbne op for vores Path bliver døren på en eller anden måde åbnet. For mig var det skelsættende at min bror valgte ikke at leve i denne verden længere .. mine tanker begyndte at rumstere: hvor var han så? Han kunne da ikke bare sådan forsvinde, vel?
Da min far dør januar 2021 blev en ny dør åbnet for mig.
Fra det ene øjeblik til det næste var min far der ikke mere – sekundet inden han forlader kroppen er han levende. Kroppen fyldes ud, men sekundet senere er han der bare ikke mere .. han ligner ikke sig selv – han er væk.
Hvor gik han nu hen?
Det ene øjeblik var han der og det næste var der kun en tom skal tilbage.
Det satte tanker i gang – forundring som nok altid har ligget og ulmet i mig, men jeg har ikke kunnet få hoved og hale på det – vidste ikke helt hvad det var jeg egentlig gerne ville have svar på, jeg kunne ikke stille det rigtige spørgsmål for vidste ikke hvad jeg skulle spørge om, men nu var chancen her ..
Hvad blev der af det der “styrede” ham i livet – sjælen, kilden, det guddommelig, kært barn har mange navne. Det var spørgsmålet, okay jeg har stillet det før, men ikke vidst hvilket svar jeg ventede på. Kære læser du kan se det er lidt den gordiske knude .. vil gerne have et svar på et spørgsmål jeg ikke ved hvad er .. og samtidig en dyb fornemmelse af at noget mystisk, der har ligget og prikket til min underbevidsthed. Nu så jeg hvad det var jeg ville finde ud af .. en tom skal der sekundet tidligere var lyslevende!
For det må være DET (sjælen) der holder gang i trådene til kroppen. Den visdom vi er født med og altid har med os (og altid adgang til) er der for evigt. I det jordiske liv er der noget der indeni os guider og vejleder os.
Og ja, tit hører vi altså bare ikke efter, for vi ved bedre end vores indre læremester og guddommelige vejleder. Vi er trods alt kun mennesker og gør hvad vi ved er ”bedst” for os.
Men det der nu undrer mig, er hvordan kan 19-20-21 gram sjæl have så stor power?
Mens jeg granskede i mit indre, surfede jeg rundt på internettet (jeg vidste der fandtes forskning omkring vægten af det, der forlader os når vi dør) og fandt det her:
Jeg ledte faktisk efter denne her artikel som jeg havde læst; hvad vejer sjælen, hvor en amerikansk læge Duncan MacDougall i 1907 gør rede for, hvordan han vil finde ud af (eller prøver at finde ud af) hvad sjælen mon vejer.
Samtidig faldt jeg “tilfældigt” over denne artikel fra Kristeligt Dagblad. Der findes nok ikke noget tilfældigt, vel!
Hjernekirurg: Sjælen lever videre, når kroppen dør.
… Det vil, siger Eben Alexander, tage ham resten af livet og mere til at begribe omfanget af, hvad han lærte deroppe.
“Det slør, som forhindrer os i at forstå den næste sfære, mens vi er i det jordiske rige, er konstrueret på en måde, så vi aldrig fuldt ud kan kende sandheden fra denne side af tilværelsen. Vi kan kun få et glimt af den igennem nærdød-oplevelser eller meditation og fokuseret bøn,” siger han.
Hans oplevelse har genoplivet hans tro på en almægtig skaberkraft, men han afviser dogmatisk religion.
“Jeg tilhører en kristen kirke, men jeg ved også, at enhver religion, der hævder at være den eneste sande, er forkert og dysfunktionel. Gud elsker alle mennesker. Det vigtige budskab er medmenneskelighed og en forståelse af, at vi alle er forbundne,” siger Eben Alexander.
Hans budskab omfatter også en opfordring til at gentænke den vestlige verdens dystre forhold til døden.
“Der bør være en glæde forbundet med den sorg, som vi føler, når vi tager afsked med de døende. Vi kan finde trøst i, at sjælen er evig, og at den sættes fri til et højere stadie, når den befries fra kroppen,” siger han. …. læs hele artiklen her
Hvad kan være årsagen til at vi ikke lytter til den indre vejleder, der ALTID gerne vil hjælpe og guide os? Tja, det er nok fordi vi har lavet en kontrakt om at vi skal herned på jorden for netop at lære det vi nu har brug for at lære og prøve af.
Derfor glemmer vi ofte at lytte til vores indre stemme. Godt for det for ellers ville vi jo ikke have brug for at komme herned til jorden – udforske den og os selv.
Tilbage til det øjeblik, hvor min far udånder og ikke længere er her! Jeg har billeder, der dukker op af ham lyslevende og fra mange af de oplevelser vi har haft sammen. Når jeg ser billeder af ham, er det stadigvæk svært at acceptere at jeg ikke bare lige kan ringe til ham eller komme forbi til en kop te.
Fra det ene øjeblik til det næste bliver min far et hylster – men HAN er væk! Hvordan kan de her 21 gram gøre den kæmpe forskel på at være levende og ikke levende.
Hvad er meningen med at “de 21 gram” gram har så stor indflydelse på kroppen og sindet? Hvordan skal vi blive bevidste om at der er en energibro mellem krop, sind og sjæl? De forskellige energilag (kroppen, sindet og sjælen) prøver at skabe forbindelse med hinanden, men et sted på vejen til jorden har vi ”glemt” at de energilag hænger sammen.
Vi er så meget mere end en krop. Vi er!
Jeg savner min far og er så taknemmelig over at vi fik, endnu et år, tid til at tale sammen. Få vendt og drejet mange forskellige emner som vi hver især havde brug for at få talt ud om. Vi fik talt om min fars alkoholisme og hans accept af mine evner som healer. Det var lange og dybe spirituelle samtaler som jeg værdsætter meget højt og det ved jeg at min far også gør! Vi fik sluttet fred og sluppet gamle bånd, der ikke længere skulle forhindre os hver især i at leve det liv vi nu ønskede.
Dette år gjorde at jeg sammen med mine søskende var til stede da far gik over på den anden side. Og det var det, der satte min forundring og nysgerrighed på en prøve – for hvad sker der når de 21 gram forlader kroppen?
Tilbage til de 21 gram – sjæl. Tænk dig at sjælen ikke vejer mere, men har så stor en kraft, kærlighed og visdom som den febrilsk prøver at proppe ind i vores fysiske og mentale jeg .. det er noget af en opgave. For der er så megen modstand fra kroppen og sindet .. at sjælen en gang i mellem bliver nødt til at føre os ind i noget vi ikke helt har styr på .. kald det udfordringer, livskatastrofer, skelsættende oplevelser. De er døråbninger til de 21 gram, altså sjælen.
De(t) “tvinger” os til at finde sammenhæng i krop, sind og ånd. Finde en eller anden form for mening med det forfærdelige der er hændt os. Og det åbner op for vores potentiale. Vi finder ind i kernen af os selv, indtil der hvor sjælen bor. Altså sjælen er selvfølgelig allestedsnærværende, men det menneskelige sind har svært ved at acceptere at sjælen er alle steder. Vi har brug for at sætte den et eller andet sted og det kan jo lige så godt være ind i kernen. Så ved vi hvor den er! Tror vi!
Det er nøjagtig det samme som et frø du lægger i jorden. Frøets potentiale ligger beskyttet, omgivet af en membran, der ”smelter” når frøets potentiale er klar til at spire.
En mine yndlingssætninger ” Alt er lige som det skal være” guld værd. For der er altid en mening med det der sker i vores liv, det er MEGA svært at se når vi står midt i katastrofen. Til gengæld vil det give mening når vi er kommet igennem problemet, katastrofen.
Det jeg ofte oplever når klienter kommer til mig i svære situationer, er at de bagefter formår at finde en dyb indre ro, en visdom og indsigt i det der er hændt dem. Katastrofen, den skelsættende oplevelse er en del af rejsen hjem til os selv. Intet sker uden at der er en god grund til det – vi skal bare selv finde den.
Jeg har mange gange forsøgt at forklare (også for mig selv) hvordan vi kan finde ind til vores kerne og hvad der så faktisk er derinde.
De redskaber vi kan bruge til at få adgang til sjælen, er bl.a meditation, healing, farver, tarot, bøn osv., når vi arbejder med disse redskaber, vil døren til vores sjæl begynde at åbne sig. Hvilket redskaber, der passer bedst til dig, er noget du må undersøge. Prøv dig frem. Du vil måske opdage at i perioder vil der være noget der tiltaler dig mere end andet. På et andet tidspunkt er det noget helt andet. Det jeg har fundet ud af med mig selv, er at jeg har prøvet mange forskellige spirituelle redskaber, som hver især har hjulpet mig på forskellige tidspunkter i livet. Alle redskaberne er en del af min spirituelle værktøjskasse som jeg altid kan gribe fat i når jeg søger råd fra min sjæl – de 21 gram.
En ny dør har åbnet sig, og jeg glæder mig til at se hvor den fører mig hen ..
Jeg ønsker dig en magisk og fantastisk dag.
Lajla