At være eller ikke være sensitiv
Hvornår er man sensitiv?
Hvad betyder det i det hele taget at være sensitiv?
Jeg er sikker på der findes mange forskellige forklaringer og meninger om lige det her emne.
Det jeg selv har oplevet og erfaret er at jeg nok også er supersensitiv – mærker alt omkring mig. Kan mærke og sanse hvordan andre har det og i mange mange år troede jeg fejlagtig at alle symptomerne var mine.
Hvordan kan det nu lade sig gøre tænker du?
Når man som jeg er vokset op i en familie, hvor alkoholen ligger som en diset sky hen over det hele. Lært jeg meget hurtig at fornemme stemninger og ikke kun i familien, men alle steder hvor jeg var mærkede jeg alt omkring mig. Det vidste jeg jo af gode grunde ikke den gang jeg var lille. Det er først i mit voksne liv at jeg er begyndt at adskille andres sindsstemninger og følelser fra mine egne.
Det har taget mange år at adskille tingene, men hvor der er vilje, findes en vej.
Jeg kunne pludselig få ondt i kroppen, have svært ved at trække vejret, mærke frygt og angst .. øjeblikket inden kunne jeg have haft det dejligt og ingen smerter eller lign.
Den dag det sådan virkelig gik op for mig var lige inden jeg skulle have en klient til clairvoyance.
Pludselig ud af det blå får jeg vildt ondt i højre hofte og ned langs benet. Kan huske at jeg straks tænkte nu bliver jeg nødt til at ringe til klienten for at sige jeg må aflyse og flytte aftalen, men af en eller anden grund sker det ikke.
Klienten møder op og jeg går i gang med clairvoyancen og smerten i min hofte og i benet bliver være. Jeg kan huske at jeg tænkte det er går aldrig godt jeg kan jo ikke tune ind på hendes (klienten var en kvinde) og samtidig have så ondt .. men pludselig ryger det ud af munden på mig: “Har du ofte ondt i hoften og ned langs dit højre ben?”
Hvortil hun straks ser forundret på mig og siger: “Ja, det har jeg næsten konstant!”
I det, hun siger det forsvinder smerterne hos mig.
Hvad vi derefter taler om, står selvfølgelig hen i det uvisse, men helt sikkert har det givet mening for hende.
Det denne oplevelse gjorde for mig var at skære mangt og meget ud i pap for mig – det er ikke alle smerter der er mine. Fra den dag begyndte jeg stille og roligt at kunne mærke forskel på om det faktisk var mine smerter eller andres. Det har været så befriende at finde ud af.
Hvorfor skulle jeg så kunne det at mærke andres smerter eller uro i kroppen eller følelser?
Da jeg var yngre (uden at jeg selvfølgelig vidste det) var det mine mønstre, der talte til mig. En underliggende beslutning om at hvis jeg skulle gøre mig fortjent til at være her måtte jeg hjælpe andre ud af deres problemer, smerter både fysiske og psykiske.
I dag ved jeg heldigvis at det er ikke nødvendigt for at være hjælper og helbreder. Jeg må og skal huske på egne og andres grænser. Hvis de ikke har bedt om hjælp så skal jeg ikke prøve at redde dem. De skal nok sige til, hvis jeg skal hjælpe dem.
En anden oplevelse jeg havde, der i skrivende stund dukker op!
En dag jeg kørte med S-toget alt ånder fred og ro. På Svanemøllen station stiger tre unge drenge/mænd ind og pludselig bliver jeg opmærksom på en dyb følelse af frygt og utryghed som om alt omkring mig bliver som en grå/sort energi sky. Folke flytter sig væk fra den kupé jeg sidder i (hvor de 3 unge mænd også sidder) Pludselig sidder jeg alene i kupéen jeg kan jo ikke så godt stå af mellem 2 stationer ..Der mærker jeg ikke kun min egen usikkerhed men også de andre rejsendes frygt.
De 3 står af et par stationer senere og der letter stemningen igen og alt bliver igen lyst omkring mig.
Det jeg gjorde og stadigvæk gør når jeg mærker sådanne energier er at jeg sætter fokus på min vejrtrækning – lange dybe ind og udåndinger – det giver ro i min kerne. Det der sker; jeg trækker den ubehagelige energi ind i hjertet, hvor det forvandles til kærlig energi som jeg ånder ud. Trækker vejret ind med det der skal renses og ånder ud med en forvandlet og kærlig energi.
Super god øvelse du evt. selv kan prøve når du mærker eller sanser ubehag indeni dig og rundt om dig. Ha’ fokus på vejrtrækningen træk vejret ind i det ubehagelige og transformere det til hjerteenergi og ånd så. Det vil straks gøre dig lettere om hjertet og i hele kroppen.
Hvad har det så med at være sensitiv at gøre?
Alt!
Når vi mister vores jordforbindelse, ikke tør mærke og sanse det der faktisk sker omkring og inden i os så flakser vi rundt med ikke eksisterende grænser omkring os. Man kan føle sig hudløs – lidt som at have asfalteksem – du ved der hvor du er kuret hen over asfalten og huden er slebet væk.
Det er sådan sensitive ofte har det. Vi mærker alt omkring os fordi vi af en eller anden grund ikke tør være i kroppen. Selvfølgelig er vi i kroppen, men ikke helt tilstede fordi i det øjeblik vi sætter fødderne ned på jorden, bliver vi nødt til at tage os selv alvorligt – tage selvansvar. Det er nemmere ikke at mærke os selv for det er det vi er vokset op med. Pludselig skal vi til at mærke os selv – finde ud af hvad vil, ønsker og derved turde sætte grænser.
Til gengæld vil du begynde at mærke selvtilliden og selvværdet vokse frem i dig. Det vil give dig langt mere selvaccept end nu har mærket før.
Det kan være en lang og sej rejse, men det er det hele være.
Der er altid en mening med at du er lige der hvor du er – du skal bare finde ud af hvad du skal bruge det til. Det at du er sensitiv (eller måske kender en der er) er en gave om du har brug for at pakke op og finde ind til kernen af. Det sker i nøjagtige det tempo du har brug for, hverken for hurtigt eller for langsomt.
Og nej, der er ikke noget galt med dig fordi du er sensitiv. Det er en evne du har brug for at mestre så du ikke behøver at leve i angst eller frygt, men se og mærke glæden ved at være dig.
Det vil være en god ide at have en spirituelvejleder med på sidelinjen. En der har gået vejen før dig som ved hvad det er du går igennem.
Af hele mit hjerte er jeg sikker på, der altid findes en vej hjem – du skal bare finde den.
Tak fordi du læser med.
Kærligst
Lajla
