… er en meditationsteknik der giver bedre performance. Hvad enten det drejer sig om den daglige træning i øvelokalet eller til auditions ude i byen.
Forskning viser, at meditation skærper indlæringsevnen, reducerer stress og skaber den fornødne ro til at fokusere og præstere. Det er derfor min erfaring som underviser, at skuespillere og sangere vil opnå gode resultater med meditation som en del af deres pensum.
Gennem de sidste 8 år har jeg undervist i meditation, og jeg har udviklet Act-Free Meditation Technique på 28-36 lektioner (3ECTS) specielt til studerende, der skal lære at agere professionelt og selvbevidst i rampelyset.
For at blive en fri og nærværende performer skal man være i ligevægt og have en god kontakt med sine følelser og behov. Personlig udvikling er en krævende øvelse for alle, men det bliver særligt udfordrende, når der samtidig kræves markante præstationer og fysisk udholdenhed.
I meditationsforløbet arbejder jeg derfor med forskellige temaer, der trinvist støtter deltagernes selvbevidsthed og evne til at reflektere over egne og andres adfærdsmønstre.
Allerede efter få gange vil de studerende have tilegnet sig nyttige redskaber til bevidst fokusering, samt have opnået større selvindsigt og mere overskud, samt have opnået større selvindsigt og mere overskud.
Alt sammen med henblik på bedre performance – i livet såvel som på scenen.
Jeg inddrager løbende praktiske øvelser, både individuelle og fælles, så de studerende opnår større tillid til livet og øget modstandskraft over for de udfordringer, de møder.
Her er et udpluk af de temaer, som jeg fører de studerende igennem:
- Vi tager udgangspunkt i de studerendes rødder og deres erindringer, da afklaring er med til at skabe tryghed og selvværd.
- Vi undersøger deres samspil med verden. De studerende udforsker, hvordan de oplever nye relationer og nye indtryk og lærer, hvordan de bliver bedre til at tage vare på sig selv – et vigtigt udgangspunkt for også at kunne samarbejde med og opmuntre andre
- Vi arbejder med de studerendes indsigt og evne til at reflektere over og lære af deres erfaringer. På den måde udvikles evnen til at træffe autentiske valg og handle i overensstemmelse hermed.