Regnbuemeditation, hvad er det?
Ind imellem kan jeg høre mig selv sige ting om Regnbuemediation som jeg tager for givet at du ved noget om .. Noget af det jeg selv var vildt fortørnet over at blive mødt med den gang jeg selv skulle i gang med at meditere. Jeg vidste ikke at det var meditation det vi gjorde, for dem der underviste på de kurser og uddannelser jeg deltog på .. gik ud fra at jeg vidste hvad det var det talte om!
I mit stille sind tænkte jeg (allerede den gang) sådan vil jeg aldrig komme til at lyde. Jeg vil fortælle og vejlede hele tiden så dem jeg underviste ikke ville føle sig fortabte eller dumme. Noget jeg selv følte på egen krop, hvilket gjorde at jeg droppede det der meditationshalløj for jeg ville ikke føle mig mere uduelig end jeg allerede gjorde. Så var det langt bedre bare at holde op med at meditere.
Det er noget af det samme jeg hører fra mine kursister og elever den dag i dag:
- Jeg kan ikke finde ud af det!
- Jeg får ikke lige så mange billeder som alle de andre.
- Det virker ikke for mig fordi .. se de første sætninger!
Så nu må jeg bare gribe i egen barm og tage tyren ved hornene, og igen hjælpe andre med at finde glæden ved at meditere med Regnbuemeditation. Huske på at jeg har mange års erfaring og mange af dem jeg møder er først lige startet eller har aldrig prøvet det.
Der er ikke noget være end en underviser, vejleder og lærer, der går ud fra at DU ved lige så meget som ham eller hende. Det fremmer ganske enkelt ikke lysten til at lære.
Så tilbage til begyndelsen der hvor det faktisk er sjovt at lære, fordi vi alle er i samme båd. Tag intet for givet men lad dig inspirere af den eller dem du er sammen med.
Det vil jeg så gøre ..
Hvordan opstod den?
Beskrivelsen, ordet eller begrebet Regnbuemeditation så dagens lys da jeg underviste i fitness.dk. Jeg guidede medlemmerne igennem alle farverne og ingen var i virkeligheden forundret over det, men jeg ville gerne fortælle hvad denne form for meditation kunne gøre for dem … i en af timerne kom det til mig! Det jeg kunne kalde denne her form for meditation uden at det lød alt for mystisk. Medlemmerne i fitness-verdenen var (er) nok mest til det med muskler og ikke helt så meget til det der meditationshalløj. Men jeg var stædig som en gammel tyr og ville gerne finde et ord, der kunne beskrive meditationen uden medlemmerne løbe skrigende væk.
Pludselig der under meditationen fik jeg en ide – det billede jeg havde med når jeg underviste. Det forestillede et menneske siddende i skrædderstilling (siddende med korslagte ben) ala dette billede.
Jeg havde dette billede på et stykke papir og hvis man lægger “ham” ned, så forestiller farverne en regnbue.
Der så Regnbuemeditationen dagens lys. Nogen vil kalde det chakra meditation og det må de gerne, men det jeg underviser i er Regnbuemeditation med udspring i farvernes verden (farver har altid fascineret mig). Meget materiale er blevet læst og studeret siden ordet og begrebet Regnbuemeditation blev synlig for mig.
Kreativiteten i at designe eller “opfinde” Regnbuemediation har helt sikkert sit udspring i både chakraer, farver på tøj og Aura-Soma terapi (sjælsterapi) Jeg fandt min egen vej ind i farverne, som gav mening for mig. Det faldt mig nemt og lige til.
Det ville og vil jeg stadigvæk gerne dele ud af fordi det giver så meget mening når du kan gruppere dine tanker, følelser og din fysiske krop ind i farver.
Men tilbage til at jeg tager tingene for givet, at alle ved lige så meget som mig, selv om de aldrig har mediteret før eller bare har mediteret lidt.
Du har brug for at finde din egen vej ind i Regnbuemeditationen selvfølgelig godt hjulpet af en meditationslærer. Men hvis det fra start opleves mystisk of for underligt og ikke giver mening ja, så er den gode ide med Regnbuemediation jo tabt.
Mit råd til dig – opgiv ikke – det løser sig og giver mening når du mindst venter det.
Hvad er Regnbuemediation?
Regnbuemediation er som et arkivskab – hver eneste skuffe er fyldt med informationer om dig og dit liv. Hver skuffe sin farve og informationer om dig. Når du dykker ind i en farve vil der dukker minder, oplevelser og følelser op. Vi kan ikke holde det tilbage, farverne vækker det vi lige nu og her har brug for.
Regnbuemediation er ikke noget du kan lærer overnight, men ved daglig træning vil det dag for dag falde mere og mere på plads.
Kender du det at du har en følelse af at nu har du forstået det .. hele?
For så næste øjeblik finder ud af at der stadigvæk findes nye vinkler på det du så som din sandhed lige før! Det kaldes også for at være i livet – i nuet!
Farverne har altid været der og vil altid være her. Når du begynder din rejse sammen med dem, vil du altid kunne finde nye nuancer. Finde ny forståelse og indsigt i dig selv via farverne, accept og tillid er nogle af nøgleordene når du vil lære at kende dig selv gennem Regnbuemeditation.
Alle har vi et forhold til farver, også dem der er farveblinde, derfor ved jeg at du kan lærer at bruge Regnbuemeditationen. Bruge den som vejviser og lad dig inspirere undervejs.
Hvad kan Regnbuemeditation?
Den kan fortælle dig hvordan du har det, hvad du har været igennem i livet lige fra du bliver undfanget! Derfor er det et kæmpe omfangsrigt redskab at gå i gang med at bruge. Men jeg lover dig du vil helt sikkert ikke fortryde det .. der kan være dage, hvor du lige holder en pause, men er du èn gang trådt ud på Regnbuen er der ingen vej tilbage. Og heldigvis for det. Det er en rejse hjem til dig selv – ind i din allerinderste kerne.
Det gør du så lag for lag, farve for farve, undersøger du hvad der ligger af spændende og til tider lidt skræmmende oplevelser. Men vil du leve livet i overensstemmelse med dig selv er der kun en vej – dyk ind i dig selv og åben op for godteposen.
Uanset hvad du mener eller synes så har du været igennem livet på godt og ondt og intet af det er glemt eller har brug for at blive gemt væk. Noget vil du helst ikke tale om (det er helt okay) andet vil du gerne dele. Uanset om du deler eller ej er alt det du har oplevet en del af dig. Intet kan slettes (du er jo ikke en computer eller en blyantstegning der kan viskes væk).
Vi har brug for at favne os selv som den vi er og ikke som den vi tror andre synes vi skal være. Det er ganske enkelt mega hårdt at gætte på, hvad andre mener vi er eller ikke er og hvad vi bør eller ikke bør. Find dig selv farve for farve og stol på det de fortæller dig. Det er dig og din sandhed der bliver åbent op ind til når vi bruger Regnbuemeditationen.
Er det farligt at dyrke Regnbuemediation, tænker du måske?
Nej! Det er det ikke. Til gengæld dejlig vanedannende.
Til gengæld når du har taget de første skridt vil du helt sikkert have mere. Regnbuemeditation kan være en god støtte til at forstå livet og alt det vi møder på vores vej. Når du mediterer vil du helt uvilkårligt styrke din indre kerne, dit lys, din kilde, din guddommelighed – din sjæl. Det vil gøre dig autentisk, kærlig og meget mere i samklang med hele dig. Du vil lærer at acceptere at du er lige præcis den du er netop fordi du har været det igennem du har være igennem.
Man kan sige at Regnbuemeditation hjælper dig også til at heale gamle sår. Sår der ikke er healet har det med at gnave i os – gøre os frygtsomme i stedet for at vi er lykkelige og fyldt med glæde.
Det handler ikke om at flygte fra det livet har budt os, men om at favne det og vende det til styrke, gåpåmod, lykke og kærlighed. Jeg ved det er muligt med Regnbuemeditation, fordi den favner hele dig fra inderst til yderst.
Hvad betyder vejtrækning for meditation?
Vejtrækningen er det vigtigste for os mennesker uden det så dør vi. Men mange mennesker trækker ganske enkelt ikke vejret rigtigt. Det kan lyde meget mærkeligt, men forskningen viser at vi ofte ikke kommer i kontakt med det dybe åndedræt, hvilket er det vi har brug for, for at bevare jordforbindelsen, styrke sangmusklen, mindske stress, depression og angst. Når vi trækker vejret for hurtigt eller kun til brystkassen eller kun oppe i skuldrene får kroppen ganske enkelt ikke nok ilt.
Når vi begynder at trække vejret dybt, kommer vi i kontakt med følelser, der har ligget i klemme og det kan jo være med til at skræmme hvem som helt fra at trække vejret ordentligt. For hvem ønsker at vise alt for mange følelser ..?
Når vi fordyber vejrtrækningen finder vi tilbage til bundklangen. Den vi bygger vores fundament på, men hvis fundamentet (vores opvækst) har været utrygt eller vi i løbet af livet har oplevet noget hvor vi føler os svigtede så trækker vi ikke vejret dybt nok. Det skaber en spil død eller flygt mekaniske som giver en overfladisk vejrtrækning og den holder vi så fast i. Lige indtil vi skal lære os selv bedre at kende f.eks. gennem meditation.
Når du meditere har du brug for at komme ned i dybet af din vejrtrækning .. trækvejret langsomt stille og roligt ind og helt ned i bunden af lungerne (der hvor maven flytter sig fra rygsøjlen – bliver spilet ud) og derefter ånder du stille og roligt ud igen.
Når vi bliver grebet af et panikanfald så hyperventilere vi, det er næsten ganske umuligt at finde ro i vejrtrækningen. Den bedste medicin her er træk vejret ind på 4 og så ånder du ud på 8. Mens du trækker vejret ind tæller du stille og roligt til 4 og når du ånder ud igen gøre du det stille og roligt mens du tæller til 8. Og så er det forfra igen lige indtil du mærker du har taget kontrollen over dig selv igen.
Igen tilbage til at jeg tager tingene for givet 🙂
Også når jeg starter en meditationstime! Det første jeg siger er sæt eller læg jer godt til rette og derefter trækker du vejret ind og ud gennem næsen (til føjer så, hvis det er muligt). Og for mig er det helt logisk, hvis næsen er stoppet eller man på anden vis ikke kan trække vejret gennem næsen så gør man det gennem munden.
Men forleden blev jeg spurgt af en elev der havde deltaget i mange leksikoner om man skulle trække vejret ind gennem næsen og ud gennem munden? Ved kommende kunne ikke få den indre ro som jeg talte så meget om. Jeg kunne så fortælle at man trækker vejret ind igennem næsen og ud igennem næsen det giver den hurtigste vej til indre ro. Det gør det ikke med vejret ind igennem næsen og ud gennem munden – prøv det selv og mærk hvilken forskel det gør for dig!!
Så jeg skal bare blive endnu bedre til at holde fokus og forklare igen og igen på en nænsom og indsigtsfuld måde (alt det der for mig er logik og basic viden) så alle kommer godt fra start. Og derved kan få endnu mere ud af at dyrke Regnbuemeditation.
Hvis du skal slås med vejtrækningen og samtidig invitere farverne ind bliver det alt sammen for meget på en gang.
Nøjagtig som da jeg selv startede ud med at skulle meditere og alle de dygtige undervisere glemte at jeg faktisk ikke vidste noget som helst om alt det der meditationshalløj.
Så ja jeg fik lige en på opleveren – vi skal lige kunne kravle før vi kan gå og løbe. Tingene tager nu en gang den tid det tager. Når vi kommer i skole i første klasse, kan vi jo ikke regne eller skrive på universitets niveau. En dag ad gangen – et skridt ad gangen. Sådan er det også med Regnbuemeditation.
Regnbuemeditation er refleksion, selverkendelse, selvaccept og kærlighed til dig selv.