LinkedIn profil og spirituel vejleder

Det kan godt være det virker lidt underligt at jeg nu opdatere min LinkedIn profil med jobs der absolut ikke har noget med Life Journey Institute at gøre.

Men forleden dag havde jeg en snak med én af mine kollegaer om at han selvfølgelig skulle have en profil på LinkedIn – alle er på LinkedIn med altid opdaterede profiler .. jeg pudsede lige glorien indtil jeg kiggede efter på min egne profil. Den havde jeg som i overhovedet ikke haft opdateret i jeg ved ikke hvor længe .. 1000 år

Ej heller posted artikler kun sporadiske opslag om mine workshops og nye podcast afsnit. Bare rolige jeg lover, at der ikke kommer opslag hver eneste dag. Det kræver sin kvinde/mand at være på de sociale mediere hver eneste dag – det er et fuldtidsjob.

Nå, men så tog jeg fat i eget nakkeskind og opdaterede profilen. Vupti var der mange der kommenterede og ønskede tillykke med mit nye job.

Nå, nu er jeg ved at komme væk fra det jeg rent faktisk ville fortælle og det er at jeg selvfølgelig stadigvæk arbejder i min egen virksomhed måske ikke helt så meget som før, men jeg har ikke været igennem .. min lillebrors selvmord, skilsmisse, 24 flytninger med 2 små børn, en operation i hjernen og efterfølgende én i hjertet uden at det skal bruges til noget.

Men alt det og meget mere er med til at gøre mig til den jeg er – at turde tage nye udfordringer på mig som det at jeg ”pludselig” fik tilbudt 2 jobs i 2022 som jeg gladelig sagde ja tak til. Det havde jeg faktisk ikke set i min krystalkugle ..hihi.

Det har betydet at jeg har måttet sætte tempoet bare lidt ned i Life Journey Institute, men jeg har stadigvæk 1:1 session og afholder workshops og foredrag.

Foredrag og workshop om meditation og healing – og spiritualitet.

 

Jeg har taget nogle bevidste valg. Jeg har mødt nye kollegaer – troede at jeg til mine dages ende skulle arbejde helt alene. Men jeg havde virkelig brug for at komme ud blandt andre, få kollegaer igen, tale med andre mennesker uden at de alle sammen var mine klienter. Sidde rundt om frokostbordet og tale om alt mellem himmel og jord.

Så hvis du tror at fordi jeg nu arbejder – du ved på et rigtig arbejde ala kl. 8-16 (10-19) agtig – så vil jeg glemme mit kald som spirituel vejleder, kan du godt tro om igen. Life Journey Institute ligger mit hjerte nær hele tiden og altid.

Hvorfor det?

Jeg er udøvende spirituel vejleder. Har altid været det og vil altid være det, uanset hvor jeg befinder mig, og hvad jeg arbejder med. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være med at være mig og sige og gøre det der lige her og nu er brug for. Hvis det er at være ansat i en virksomhed så er det der jeg deler ud af den gode, sjove og kærlige energi. Så det er vel det der hedder en win-win oplevelse.

Nu skal du ikke tro at det kun er mig der giver – jeg modtager så sandelig også meget der hvor jeg arbejder. Alle de mennesker jeg er i kontakt med eller taler med i løbet af dagen, giver mig noget fordi jeg tør tage imod det. Det kan være nogen er sjove på min bekostning (specielt når jeg har kvajet mig 😉) eller når jeg ”tør” spørge ind til det vi arbejder med i virksomhederne og jeg så rent faktisk får brugbare svar. Fordi jeg tør sige – jeg ved ikke noget om det her forklar mig hvordan det hænger sammen. Mennesker bliver glade når de kan få lov til at dele ud af deres viden og erfaring. I love it.

Og faktisk giver det mig så meget, at være ude i det ”rigtige” arbejde. Mange aha oplevelser og sjove oplevelser som jeg ikke kunnet have fundet andre steder ..

F.eks. ville afsnit nr. 96 “Fuck, nu dør jeg” på min podcast Lajlas spirituelle hjørne ikke være blevet til noget, hvis jeg ikke havde været med til sommerfest med mine kollegaer. Du kan høre det der hvor du plejer at lytte til dine podcast.

 

Jeg ser sammenhænge hvor andre nok ikke ser dem, og mange synes de betragtninger er helt ude i skoven -agtig. Jeg bygger bro mellem mine oplevelser i hverdagen med mit indre liv. Og nogle gange crasher det fordi det i første omgang overhovedet ikke giver mening, men jeg ved at alt hvad jeg oplever, giver mening og er ment to be – alt er lige som det skal være som jeg skriver i min bog nr. 2 af samme navn.
Det er det samme som at knække talkoder (bogstavkoder) der er en mening gemt i tallene og bogstaverne vi skal bare finde dem.

Når du finder sammenhængen, er det som om noget falder på plads inden i – noget bliver healet. Mange kan stadigvæk ikke se at der kan være sammenhæng med det der sker i deres hverdag og det de har været i gennem i livet (dit indre liv). Opvæksten ..!

 

Hvis dette er nyt for dig, kan jeg godt forstå at du tænker hold da k*** en skør kvinde hende Lajla. Hvilket jeg har hørt mange gange i mit liv – sågar blevet kaldt voodoo heks (hvilket er to forskellige ting, men lad det nu ligge).

 

Men jeg er ikke ny i faget jeg har været i gang hele mit liv, og er nu efter at have arbejdet bevidst med disse energier og filosofier siden 1989 ret stærk udi hvad vi kan bruge den spirituelle verden til. Derfor er det blevet svære for folk at ramme mig med sarkasme eller sårende bemærkninger (jeg kan da stadigvæk blive såret) fordi jeg ved at det hele handler om budbringerens angst og frygt for det ”mystiske”.

Derfor ved jeg også at mit virke som spirituel vejleder er en rejse udi at møde mange mennesker. Jeg trængte i den grad til luft forandring så derfor faldt de ”rigtige” jobs nok ned i min turban.

Det ene sted arbejder der kun mænd – her bliver jeg udfordret på min egen maskuline side. Jeg er i tidernes morgen uddannet i en mandeverden – spedition og shipping. Da jeg forlod logistikverdenen i 1989, var jeg overbevist om at jeg aldrig skulle betræde den igen ..men sig aldrig aldrig for boomerangen har det med, at ramme dig lige i nakken.

Det andet sted er fyldt med kvinder og det er noget helt andet – her bliver jeg udfordret på min egen feminine side. En side jeg har brugt intuitivt hele mit liv – formidlet god hjertevarm energi uden at vide at det var det jeg gjorde. Jeg er som ældste i en søskende flok vandt til at passe på alle andre ..eller ”kontrollere” for jeg vidste jo ”altid” hvad der var bedst.

Ja, jeg vil gerne formidle meget mere om, hvordan det er er at være spirituel og hvad der betyder i dagligdagen – det er noget af det mine foredrag bl.a. handler om.

Der er altid en mening med det der sker for dig – du skal bare finde din egen løsning og indsigt i det. Når du finder det, falder tingene på plads inden i dig. Du vil helt sikkert føle dig meget mere rolig, i balance og kærlig.

Uanset hvad jeg har været igennem, er jeg en super optimist – jeg har ikke tid til at hænge med hovedet selvom jeg nok bliver her ca. 60 år mere.

Ha’ en god dag.

Kærligst Lajla