Spirituel workshop

.. lær om clairvoyance, tarot, healing og meditation. Og lidt om farver 🙂

Nu er den her – weekenden, hvor du kan snuse lidt til 4 af mine yndlings redskaber når jeg skal finde hoved og hale i livets mysterier, hverdagens udfordringer og meget mere.

Spirituelle redskaber jeg bruger igen og igen fordi jeg ved de gør en forskel (de virker).

Få overblik over hvorfor, hvordan og hvornår du bedst kan gøre brug af de enkelte redskaber .. enten hver for sig eller ved at kombinere dem.

Kort sagt en weekend, der helt sikkert vil rykke ved dig og din oplevelse af, hvad spirituelle redskaber er og kan.

Workshoppen er for “nye” eller let øvede – og dig der gerne vil genopfriske din spiritualitet sammen med andre.

Workshoppen foregår i hyggelige omgivelser med et mindre antal deltagere , for at kunne holde en god energi og nærhed.
(max. 12 deltagere).

Kom med – tilmeld dig allerede i dag.

Jeg glæder mig til at se dig.

Weekenden vil være delt ind i 4 moduler, 2 moduler om lørdagen og 2 moduler om søndagen.

Lørdag vil være dedikeret til clairvoyance og healing.

Søndag vil være dedikeret til tarot og meditation.

Begge dage vil der være undervisning, praktiske øvelser og dialog mellem kl. 09.00 – 16.00

Tarot.

På modul 3. hvor vi vil arbejde med tarotkort vil du få kendskab til, hvordan du kan bruge kortene til at finde svar på lige de spørgsmål du stiller dem.

En appetizer på det kortene kan give dig – i løbet af modul 3 vil vi bl.a. udforske fødselsdagens dato og et par andre små oplæg – som alle uanset om du har brugt kortene elle ej vil kunne afprøve.

Små oplæg med tarotkortene kan ”bare” være at trække et enkelt kort til det spørgsmål du har stillet. Mere om det når vi ses til workshoppen.

Jeg vil gennemgå hvordan du kan trække kort og lægge dem. Det er ikke raketvidenskab (eller hekseri) som nogen går rundt og tror. Men med den rette tilgang vil du stille og roligt kunne lærer at bruge dine tarotkort – ovenikøbet blive gode venner med dem.

Som jeg plejer at sige, når du sidder med et sæt tarotkort i dine hænder er du ved at folde et venskab ud, hvor du får 78 nye venner. Nogen vil du blive mere familiær med og andre vil du have det en anelse ambivalent med, men kom med og se hvad der sker!

Spørg tarotkortene, når du vil vide mere om dig selv og dit liv. Spirituel indsigt giver ofte fornyet håb, inspiration – og ideer til forandring. Nogle gange er det nødvendigt at tage utraditionelle metoder i brug for at komme videre.

Lær at stole på kortenes budskab – ved at bruge din intuition – som du vil lære at bruge i løbet af modul 1. Clairvoyance på den spirituelle workshop.